Her ligger alle udsendte nyhedsbreve med det sidst udsendte åbent:

Nyhedsbrev

Afmeld nyhedsbrev
E-mail
:
CAPTCHA Image
2/6 2015 - Lokale kunstnere

Lokale kunstnere

 
Lokale kunstnere udstiller i Farum Kulturhus

Lørdag d. 15. august – 26.september 2015

Furesø Kunstforening indbyder hermed foreningens medlemmer og lokale kunstnere til udstilling i Farum Kulturhus. Udstillingen ferniseres lørdag 15. august kl. 12.15.

Kunstforeningen råder denne gang over alle Kulturhusets udstillings-steder: Galleriet, Gallerigangen, Fløjgalleriet og Foyeren. Der er mulighed for en stor og alsidig udstilling. Betingelsen for at kunne udstille er enten at du som kunstner er bosat i Furesø kommune eller som udenbys kunstner er medlem af Furesø Kunstforening.

Tilmelding til udstillingen:

Fra mandag d.10. juni 2015 kan man få udleveret en ”udstillingsaftale for lokale kunstnere” i Kulturhusets information (2 eksemplarer). Aftalen indeholder betingelserne for at udstille.

Udstilleren skal være fyldt 18 år. Der må højst indleveres 2 værker. Værkerne må maksimalt være 1,5 m x 1,5 m. Værkerne skal afleveres klar til ophængning (øskner og snore skal være monteret). Værkerne skal være af nyere dato (højst 5 år gamle), og de må ikke tidligere have været udstillet på udstillingen ”Lokale kunstnere”.

Furesø Kunstforenings bestyrelse forbeholder sig ret til at udvælge og fravælge værker, hvis der ikke er plads til alle værker af hensyn til helheden.

Med venlig hilsen

Furesø Kunstforenings bestyrelse

Furesø Kunstforening  | ahamann066@gmail.com