Her ligger alle udsendte nyhedsbreve med det sidst udsendte åbent:

Nyhedsbrev

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
6/1 2013 - Godt nytår og velkommen til fernisering
 
Til medlemmerne af Furesø Kunstforening

Godt Nytår og velkommen til fernisering d. 12. januar kl. 12 i Galleriet.
Furesø Kunstforening indleder 2013 med en fejende flot udstilling af malerier af
de to kolorister Per Christoffersen og Tina Tramp og keramiske
skulpturer af Doron Silberberg.



 
Per Christoffersens palet formidler genklange af lys og lyd. Hans motiver er natur og byliv, fortællinger i farver og struktur på lærred. Naturoplevelserne giver oplevelser af helheder, som udløser abstrakte udtryk. I bylivet er det enkeltstående hændelser og fortællinger, der resulterer i et langt mere genkendeligt udtryk.
I efteråret deltog Per Christoffersen i en international udstilling i Italien på kunstmuseet i Chiancano Termes i det sydlige Toscana. Her blev han i konkurrence med mange andre internationale kunstnere  tildelt Leonardo prisen.



 
Stikord til Tina Tramps kunstneriske univers er antydninger, energier, stemninger og brudstykker. Tina Tramp arbejder spontant og intuitivt. Den kunstneriske proces skal flyde frit. Mennesket er et landskab, landskabet er menneskeligt. Hun forsøger at skildre det usete, det skjulte, det hemmelighedsfulde. Hendes værker gløder af fabulerende farveglæde – poetisk blødhed og skarpe kontraster. Tina Tramp er en kunstner af nuet.



 
Keramikeren Doron Silberberg har skabt sit helt eget kunstneriske udtryk. Han har et godt øje til tilværelsens underfundige, mærkværdige og absurde tildragelser. Hans skulpturer er præget af finurlighed, fortælleglæde og løssluppen humor og de er ofte ironiske kommentarer til samfundsudviklingen.
Ferniseringstalen holdes af formanden for Kultur, Idræt og Fritid, Helle Katrine Møller.



 

Med venlig hilsen – på bestyrelsens vegne
Lene Bjerre Herdel

Furesø Kunstforening  | ahamann066@gmail.com