Her ligger alle udsendte nyhedsbreve med det sidst udsendte åbent:

Nyhedsbrev

Navn
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
30/9 2014 - næste udstilling

Maleri og skulptur

 
Maleri og skulptur
Kunstforening inviterer til fernisering d. 4. oktober kl.12 i
Galleriet, Farum Kulturhus.

Kom og oplev en eventyrlig udstilling med malerier og skulpturer af
Ina Christensen, Marie-Louise Landén og Dorrit Worm.

Ina Christensen debuterede på "Kunsternes Efterårsudstilling" i slutningen af halvfemserne og har siden da udstillet på adskillige censurerede udstillinger, sidst på "Roskilde Åben", hvor hun blev tildelt årets 1. pris. Der er næsten altid ansigter på hendes ekspressive malerier. Hun har i mange år undervist børn og unge i billedkunst og for omkring 10 år siden færdiggjorde hun en videreuddannelse som kunstterapeut. 
 
Marie-Louise Landén er født i 1963 i Gävle i Sverige, men har boet mange år i Stockholm. Fra den svenske hovedstad har hun adskillige separat, fælles og censurerede udstillinger bag sig. 
Marie-Louise Landéns malerier lyser op med deres farver og legende tilgang til perspektivet. Motiverne er huse eller rettere rækker af huse, for det er ikke det enkelte hus, der er i centrum, men husrækkerne, der slanger sig op og ned, ud og ind og rundt om sig selv. Malerierne udfordrer beskueren.

Dorrit Worm er medlem af Nordsjællands Keramikere, og fast tilknyttet Galleri Sct. Gertrud i København.Dorrit Worm må vel betegnes som skulptør i klassisk betydning. Hun er inspireret af dansens sanselighed, og hendes skulpturer, hvor mennesker, par eller et enkelte, udfordrer kroppens muligheder og spændstighed, udstråler en nærmest erotisk sensualitet. Oplev hendes figurer placeret på en geometrisk kugle som udtryk for kroppenes frigjorthed eller ”ballonkvinderne” som sprudler at liv og humør.

Udstillingen kan opleves fra 4. oktober til 15. november 2014.

Helle Katrine Møller (formand for kultur-, idræts- og fritidsudvalget) holder ferniseringstalen.

Yderligere information: Lene Bjerre Herdel, formand, Furesø Kunstforening.

Furesø Kunstforening  | ahamann066@gmail.com