Om foreningen


Furesø Kunstforening blev stiftet som Farum Kunstforening i 1968 med det formål at arbejde for udbredelse af og forståelse for kunst og kunstneriske værdier i videste forstand. Foreningen har gennem årene arrangeret en række markante udstillinger med både danske og udenlandske kunstnere.
 
Foreningen har ca. 300 medlemmer og vil gerne have flere. Furesø Kunstforening udsender ved sæsonstarten et årsprogram med korte introduktioner til de planlagte udstillinger og øvrige arrangementer. Desuden udsendes invitationer med uddybende informationer til alle medlemmer forud for hver udstilling og hvert arrangement.
 
Foreningenen afholder i løbet af en sæson eksempelvis temaaftener om kunst, korte kunstrejser og udflugter inden- og udenlands samt besøger udøvende kunstnere. 
 
Furesø Kunstforening får midler til indkøb af kunst gennem medlemskontingent  og ved salgsprovision for salg af kunst fra årets udtillinger. 
 
Furesø Kunstforening  | ahamann066@gmail.com